Skab vinduer til dit trosliv

100 forældre var samlet i Aarhus Valgmenighed for at høre familiepræst fra England, Rachel Turner, undervise og ja... underholde om hvordan vi giver troen videre til næste generation. En af deltagerne, Merete Heldt, fortæller her om sin oplevelse.

Foto: Rachel Turner på scenen i Aarhus Valgmenighed

Humoristisk, hurtigtalende og hjertevarm. Sådan er Rachel Turner. Fra det øjeblik hun træder op på scenen, er rummet fyldt med smil, latter og Rachels charmerende personlighed.

Rachel er en stor kvinde, både åndeligt og menneskeligt. På dansende fødder og med moderne ’moves’ og store armbevægelser formår Rachel at undervise om det, hun er allermest passioneret for, nemlig hvordan vi som forældre og børneledere giver troen på Gud videre til vores børn.

Jeg tror ikke der var nogle, der gik uberørte hjem den aften.

"God-smart" eller "God-connected"?

’God-smart’ er et engelsk udtryk, som betyder at man kender alle svarene og er helt på hjemmebane i forhold til spørgsmål om Gud og livet som kristen. Rachel fortæller, at børn kan være ’God-smart’, når de svarer lynhurtigt på alle spørgsmål, synger med på alle sange og kender alle fagterne. Det kan være svært at fortælle noget nyt til denne gruppe børn - de ved alt om nærmest alt.

På en måde er vi forældre stolte af vores børn, fordi de ved så meget, men dybest set er det ikke dét, vi ønsker for vores børn. Det handler jo ikke bare om at svare rigtigt på alle spørgsmål, men at være det, som Rachel betegner som ’God-connected’.

At være ’God-connected’, forklarer Rachel, er at have en stærk og tillidsfuld relation til Gud. At elske og kende Gud og hvile i sin identitet i ham. Som forældre ønsker vi, mere end noget andet, at vores børn må være forbundet med Gud i medgang og modgang, i glæde og frygt og i alt det, de kommer til at møde her i livet. Det er dét, vi ønsker for vores børn, siger Rachel med stor passion i stemmen. Men ofte kommer vi forældre og ledere til at oplære vores børn til at være ’God-smart’ i stedet for ’God-connected’ ganske enkelt fordi vi ikke ved, hvordan vi skal videregive denne tillid og dybe indre overbevisning om Gud til vores børn.

Forældre på 'overarbejde'

Det er imponerende hvor godt og præcist Rachel fanger og formidler den situation, som mange af os forældre kender, når vi skal fortælle vores børn om Gud. Rachel sammenligner vore fortællesituationer med det at hoppe i sjippetov. Inden det bliver vores tur til at hoppe, står vi og følger sjippetovets rytme med stor opmærksomhed – op og ned, og vi lader muligvis kroppen svinge lidt med som forberedelse på de mesterlige hop.

På samme måde, forklarer Rachel, er vi som forældre konstant på vagt overfor tidspunkter, hvor der i dagligdagen kan være små åbninger i samværet med vores børn, hvor vi kan komme på banen med ord om Gud. Når så situationen endelig opstår, eller hvis en samtale pludselig kan drejes i den rigtige retning, så slår vi til og ’hopper ind’.

Med febrilsk stemmeføring og kroppen i påtaget ’stress-mode’, parodierer Rachel, hvordan vi som forældre kan komme til at agere, når den chance, som vi har spejdet efter længe, pludselig opstår.

Vi fortæller hurtigt og febrilsk om alt, hvad vi tænker og har ventet på at få mulighed for at fortælle: ”- om bedstemor der er blevet syg, og at vi kan bede om helbredelse, og hvad vi skal tænke, hvis Gud ikke helbreder hende, og om Gud der ofte bruger sygdom, og at vi ikke skal være bekymrede, for Gud har jo styr på alting, også selv om vi kan være bekymrede, og at vi jo skal huske at overgive alt til Gud og at Gud jo aldrig tager fejl, og at han er med os alle dage, og at han jo altid hører vores bøn og at han jo har hele verden i sin hånd osv. osv. …!”

Mon ikke vi var mange, der gennem lattertårer og smil nok desværre kunne genkende os selv lidt for godt i denne sammenligning og humoristiske opvisning.

Men det er ikke sådan, Gud ønsker vi skal reagere som forældre og ledere, fortsætter Rachel. Vi skal ikke stå i kulissen og vente på ’det rigtige øjeblik’, og så fare frem som trold af en æske, så snart der viser sig en anledning.

Det er midt i hverdagen, det sker

5. mosebog 6, 4-9:
”Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud – Herren alene! Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med alle dine tanker, med liv og sjæl og med al din styrke! De her ord, som jeg i dag pålægger dig, skal du have ind på rygmarven, så du lærer dine børn dem, og taler om dem hvor som helst og når som helst, ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. Bind dem om håndleddet, sæt dem på din pande og skriv dem på dørstolpen som et tegn på, at dine handlinger og tanker og dit hverdagsliv skal styres af Herrens ord.”

Gud har anvist en vej til discipelskab for børn som er langt mere vis, nemlig at være naturlige og afslappede vidner om ham i vores helt almindelige, kedelige hverdagsliv sammen med børn. Og her kommer kirkens medarbejdere ikke altid lige forbi, derfor er denne anvisning beregnet til forældre.

I skolen, i bilen, ved køkkenbordet, på regnvejrsdage, i indkøbscentre, - lige præcis dér, hvor du er til stede som forælder midt i hverdagen, dér ønsker Gud at vi skal være vidner om ham, for det er dér han selv er til stede. Midt i hverdagen.

Gud forventer ikke vi skal være perfekte, men i al vores ufuldkommenhed, har Gud udvalgt hver eneste af os og kaldet os til at dele vores hverdagstro med vores børn.

I kirken bruger vi tid på fællesskabsaktiviteter med Gud. Vi synger om Gud, hører om Gud, fortæller og underviser om Gud, spiller drama om Gud. Men hvordan formidler vi til et enkelt barn: ”Du er skabt i Guds billede og du kan få ”en-til-en-kontakt” med den levende Gud.”

Hvis vores børn skal lære at søge ind i en tillidsfuld og tæt relation til Gud, bliver vi nødt til at vise dem hvordan de kan gøre brug af alle de redskaber, vi har givet dem og al den viden de har om Gud.

Først og fremmest bliver vi nødt til at vise dem, hvordan et helt almindeligt hverdagsliv sammen med Gud ser ud.

Gud har udvalgt DIG til at være til stede lige midt i dine børns hverdag med op- og nedture, så de kan sige: ”Nå, det er sådan det ser ud, når mor er ked af det og hun taler med Gud. Sådan ser det ud, når vi har haft en god dag, og far takker Gud om aftenen. Sådan ser det ud, når vi sammen har læst en bog og vi i familien kommer til at diskutere indholdet set fra Guds perspektiv.”

Hvis vi kun viser dem idealbilleder af hvordan et liv med Gud burde være, så leder vi vores børn til skuffelser. Mennesker får stadig kræft og bliver ikke altid helbredte. Terror er en realitet. Børn har brug for at se vores autentiske liv og ærlige vandring med Jesus dag efter dag, i medgang og modgang.

Skab vinduer til dit trosliv

Rachel fortæller at hun elsker at gå forbi huse og se ind ad andre menneskers vinduer. Hun siger: ”Jeg er nysgerrig, jeg får idéer, jeg bliver forarget, jeg opdager ting…!”

Vores børn har brug for at kunne se ind ad vinduerne til vores vandring sammen med Jesus, - så de kan se hvordan livet med Gud ser ud.

Et lille eksempel:
En mor valgte at fortælle sine børn på bagsædet, at hun var ked af det, og havde brug for at græde og at få et ’kram fra Gud’. Hun satte noget musik på i bilen og græd stille bag rattet. Noget tid efter var den yngste søn på 4 år i børnekirke. Han blev vred over noget og sagde højlydt: Jeg er vred og nu går jeg ud og græder og får et kram fra Gud. Så gik han ud, græd, og kom ind igen og satte sig ned.

Han imiterede sin mor. Hun havde vist ham sin tillid til Gud. Hun havde vist ham, at det går an at søge ind i Guds arme med sin sorg og sine hverdagsfølelser.

Uanset hvor du er på din trosvandring med Gud, - om du lige er begyndt, eller har været kristen i 20 år, så er det vigtigt at skabe vinduer i dit liv med Gud, så dine børn kan se, hvordan sådan et liv ser ud.

Her kommer vigtigheden af menighedens fællesskab ind. Vores børn har stor gavn af at se – ikke kun ind ad vores vinduer, men også ind i andre menneskers liv med Gud.

Invitér gerne kristne venner, som kan fortælle om deres liv og hvordan Gud møder dem i medgang og modgang. Det kan gøre et stort indtryk på børn, måske særligt teenagere, som konstant er på jagt efter forbilleder, de kan spejle sig i og lære af.

At "frame" - eller zoome ind

At ’frame’ er at zoome ind og forklare, hvad det er, vi lægger mærke til i hverdagen. F.eks. når vi ser terrorisme i TV, kan vi forklare: Alle er elsket af Gud, også mennesker som ikke kender Gud. Men når mennesker ikke kan mærke Guds kærlighed, bliver de bange og træffer dårlige valg, som gør andre mennesker ondt.

Eller hvis emnet er nødhjælp: Læg mærke til ham der løber hen og hjælper. Sådan ønsker Gud, vi skal hjælpe andre.

Vis børn, hvad du får øje på, og hvad du lægger mærke til i livet omkring dig. Zoom ind på hvordan Guds perspektiv giver en dybere mening til det vi ser.

Hvis vi bliver gode til at ’frame’ for vores børn, vil de blive trænede i at se mennesker og verden omkring dem i Guds perspektiv, - og bruge deres viden om Gud til selv at søge ind i hans nærhed.

Rachel afsluttede omsorgsfuldt med at understrege dette: Du behøver ikke være perfekt til alt dette, men du skal være villig til at være DIG. Gud har kaldet dig til en vandring sammen med ham. Både dine små, store og voksne børn ser på dig og lægger mærke til dig – mere end du forestiller dig. De får øje på Gud i dig – fordi Gud har taget bolig i dig.

Jeg vil af hjertet opmuntre dig til med stor frimodighed at fortsætte din vandring med Gud – og sammen med dine børn at være dem, I er skabt til at være: almindelige mennesker, der er ’God-connected.’

Du kan se Rachel Turners undervisning på video her.