Seksuel trivsel og mental sundhed i en digital kultur

Heidi Als Ringheim har i årevis arbejdet med problemstillinger omkring det brogede digitale medieunivers i relation til seksualitet og samfund som selvstændig terapeut, foredragsholder og NGO formand.

Hvem er Heidi Als Ringheim?

Heidi Als Ringheim bor i Allerød og er parterapeut, sexolog, foredragsholder og debattør, samt formand for foreningen Mediesundhed for børn og unge.


Hun har i årevis været selvstændig terapeut, foredragsholder og NGO formand med fokus på problemstillinger omkring mediernes påvirkning af den individuelle og relationelle seksuelle udvikling og de samfundsrelaterede udfordringer - såsom at børn og unge vokser op i en seksualiseret onlinekultur uden tilstrækkelig regulering.

Heidi giver fornuftig, respektfuld og saglig undervisning i de emner, hun holder foredrag om.
Læs mere om Heidi og hendes arbejde på: loveathome.dk

Hvilke foredrag tilbyder Heidi?

Heidi tilbyder 4 foredrag:

  1. Tal om den digitale legeplads
  2. Det er 'OK' at tale om det...
  3. Porn - the norm?
  4. Hvordan sikrer vi børn og unges mentale sundhed og seksuelle trivsel i en digital kultur?
Book Heidi

Læs mere om de enkelte foredrag her:

1. Tal om den digitale legeplads

Som forældre er vi i dag tvunget til at tilegne os viden om de digitale medier og platforme, som er nutidens største legepladser for børn og unge.

Foredraget er målrettet forældre. Foredraget vil klæde forældre på til at hjælpe deres børn med at gebærde sig i det enorme digitale 'hav', som børn ellers risikerer at drukne i, med særlig fokus på online pornografi som kilde til mistrivsel og mental usundhed.

2. Det er 'OK' at tale om det...

Som nøgleperson i kirken har man en vigtig rolle med at støtte og rådgive forældre i, at det er ok og faktisk en nødvendighed at tage de vigtige snakke med deres børn om seksualitet, sex og også onlinepornografi.

Foredraget vil give vigtig viden og gode ideer til hvordan det kan gribes an, så det kan gøres på en saglig, forsvarlig og omsorgsfuld måde.

Foredraget er relevant for præster samt ansatte og frivillige ledere, som har med forældre at gøre.

3. Porn - the norm?

Porno kan forvrænge opfattelsen af den seksuelle selvforståelse, hindre en naturlig og sund relationel og seksuel udvikling og også forårsage afhængighed. 

Det er derfor vigtigt at forstå, hvad porno er og forholde sig kritisk til seksuelt og pornografisk indhold på nettet, så man som ung kan sige fra og beskytte sig selv ift. skadelig adfærd, gruppepres, selvskade, krænkelser, overgreb etc.

Foredraget er målrettet konfirmander og andre unge op til 18 år. Deltagerne vil lære at forstå hvordan de kan sætte grænser, respektere sig selv og andre samt gennem evidensbaseret fakta komme 'helskindet' igennem de unge år i en digital verden.

4. Hvordan sikrer vi børn og unges mentale sundhed og seksuelle trivsel i en digital kultur?

Det er et fælles ansvar for kirke og hjem at sikre børn og unges mentale sundhed og seksuelle trivsel og sikkerhed i en digital hverdag.

Det kræver at man tilegner sig evidensbaseret og reel viden og har viljen og modet til at tage snakken om de svære emner om såvel seksualitet, sex, respekt, grænser og alt det uudtalte på nettet, som ingen taler højt om.

Foredraget er relevant for forældre og præster samt ansatte og frivillige, som arbejder med børn og unge i en kirkelig kontekst.

Book Heidi

Priser

Honorar pr. foredrag: 4.000 - 6.000 kr.

Udover honoraret betales transport efter statens takst.

Honorar, samt betingelser og aftaler om fx aflysninger, aftales direkte med foredragsholderen.

Se hele foredragskataloget