Jeanette fik øje på hvilens værdi på LederOase XTRA

I weekenden den 25.-26. januar 2019 var der LederOase på Rudehøj Efterskole. Jeanette Brødsgaard Thomsen på 20 år deltog sammen med 75 andre unge på XTRA: sporet for de yngste deltagere. Her fortæller hun om oplevelsen.

Billedgalleri fra LederOase 2019 (klik på pilen til højre for at se flere billeder)

En stopklods med tid til refleksion

Midt i lørdagens tågede vintervejr sidder jeg lørdag aften i en bil sammen med tre glade veninder og ledere fra min kirke. I de aftensange, der bliver sunget på vejen hjem, fornemmer man en længeventet ro og åndelig mæthed, der står i kontrast til den silende regn i det tågede vejr udenfor. En ro og åndelig mæthed der er opstået som resultat af weekendens velgennemførte event: LederOase 2019.

Hverdagen fylder os med en overflod af informationer, muligheder og fremtidsplaner. Samfundets svar er blevet at løbe hurtigere, lytte hurtigere og leve hurtigere for at følge med. Hverdagens trivialitet skygger nemt for, hvordan denne vildtvoksende udvikling påvirker vores forhold til Gud og hinanden, og det at stoppe op kan næsten lyde som en falliterklæring.

Ind i travlhedens skygge formåede LederOase dog alligevel at sætte spot på en anden vej; nemlig at turde at stoppe op. Temaet ’Forstyrrer jeg?’ satte fokus på at turde at stå stille og lade sig forstyrre af Gud. 

Herindunder var et gennemgående tema for weekendens seminarer og møder hvilen; hvilen fra skærme, hvilen i sig selv og hvilen i Gud. Et tema, der var vildt udfordrende og provokerende for mig, hvor idéer om hvile, alene- og stilletid ikke ligefrem frembringer de mest farverige hurra-ord. Men med det gentagne fokus på at stoppe op blev der dog alligevel sat en stopklods - om end blot for en stund - i mit liv. En stopklods, der skabte tid til at reflektere og finde tilbage til vigtigheden i bare at være i Guds nærvær.

Mens du sover

Fremstillingen af hvile som et essentielt element i at lade Gud få taleret i vores liv og ikke blot som et kedeligt tilvalg - en opfattelse af hvilen, jeg personligt nemt kan ty til - rørte ved min egen forståelse af hvilens værdi. Specielt gjorde Jesper Fodgaards tale ‘Mens du sover’ stort indtryk på mig. Måden, hvorpå Jesper Fodgaard fortalte om lignelsen om det spirende korn, der vokser frem om natten, mens sædemanden sover, satte for mig spørgsmålstegn ved den måde, vi som ledere leder på.

Mark. 4,26-29:
Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.

Tør vi bevæge os ind i visheden om, at det er Gud, der får kornet til at spire og vokse, mens vi blot sover? Vover vi ligesom sædemanden i lignelsen indimellem at læne os tilbage, mens Gud gør arbejdet?

Lettere, end da jeg kom

Som ung leder var jeg vildt beæret over at få lov til at lege med, hvor de ”store drenge” leger. At få lov at være med, når landets kompetente og hårdtarbejdende ledere mødes og sætter retning for en del af gudsriget i Danmark. På trods af alders- og erfaringsforskellen formåede arrangørerne bag LederOase og de deltagende ledere fra landets menigheder alligevel at skabe en atmosfære, hvor alle indgik på lige fod.

Arrangementsmæssigt gav de unge lovsangsledere og de særlige samlinger på XTRA-sporet en bekræftelse i, at man som ung leder blev lyttet til, taget seriøst og hørt på. Samtidigt blev jeg betaget af, hvordan deltagerne indbyrdes mødte hinanden med smil og interesse for, hvad der foregår i andre dele af den store kirkefamilie. For mig var det stort at få muligheden for at zoome lidt ud fra min egen hverdag og se lidt mere af det store billede, Gud er i gang med at skabe i Danmark.

På vejen tilbage i bilen mod vores egen lille del af dét billede, bliver der sunget en sidste aftensang og delt den sidste af mange gode oplevelser fra weekenden med hinanden. En tak går opad for en weekend, der formåede at sende mig hjem både geninspireret, mere udfordret og lettere, end da jeg kom. Forhåbentligt ses vi næste år!


Annoncer