Mentorbaseret tjenesteudvikling

Peter Sode Jensen fortæller om mentorskab. Kristent mentorskab er et dynamisk, bevidst tillidsforhold, hvor et menneske sætter en anden i stand til ved Helligånden at maksimere Guds nåde i sit liv i tjeneste for Guds Riges formål ved at delagtiggøre vedkommende i sit liv, sine erfaringer og sine ressourcer.

TEKST: Peter Sode Jensen. FOTOS: Emilie Bak Toldam.

Ud af centrifugen 

Onsdag d 22. november 2006 fik jeg en ByPass (hjerteoperation). Den havde jeg sparet sammen til i en længere periode. Jeg fik at vide af den ansvarlige operationslæge, at det var som at blive kørt ned af en bus, og det gjorde virkelig ondt, men var noget, jeg kunne overleve.

Hvordan havde det udviklet sig til dette ? Mit arbejde som præst og vores menighed lykkedes på mange fantastiske måder, men det var blevet på bekostning af min familie og min sundhed. Mit arbejde var som at træde ind i en centrifuge. Jeg var blevet slynget ud til kanten af, hvad jeg kunne holde til. 

Der skulle en 'bus' til for at stoppe mig op. Det gjorde ondt, men jeg overlevede og lærte meget. Troede jeg. Jeg kom hurtigt tilbage i centrifugen.

Jeg kunne ikke finde ud af at få det til at ændre sig. Jeg havde brug for hjælp. 

Her begyndte mine samtaler med vores nabo, en ældre livsklog mand. Han kunne hjælpe mig til at se, at jeg havde arbejdet på bekostning af og ikke i kraft af min familie og sundhed i ånd, sjæl og legeme. Ubevidst havde jeg knoklet på i min tjeneste for at få andre menneskers accept og anerkendelse. Den havde jeg fået, men det virkede ikke. Det var nemlig dybest set min jordiske fars accept og anerkendelse, jeg søgte. 

Da jeg først opdagede dette, kunne jeg finde nye veje i mit liv og min tjeneste, så det i højere grad blev i kraft af og ikke på bekostning af.

Efter dette har jeg fået en jævnbyrdig kollega (medvandrer), som jeg taler med cirka en gang om ugen og en åndelige far (mentor), som jeg taler med cirka hver anden måned. Jeg har bedt dem om at følge mig i alle livets aspekter, stille de 'farlige' spørgsmål og stille mig til ansvar. Det er det bedste, jeg har gjort i mit liv og tjeneste, for min familie og min sundhed.

Mit møde med Mentorbaseret ledelse

Midt i denne læring møder jeg Jesper Oehlenschläger, som havde hørt om min historie. Han spørger mig, om jeg ikke har lyst til at være med i opstarten af noget, som hedder Arrow lederskab. Han var selv ved at gennemføre programmet i Canada.

Det lød vildt spændende og vildt udfordrende. Sådan blev det, og siden har jeg været en del af det team, som står for Arrow-programmet i Danmark. 

I Arrow finder jeg den hjælp, som jeg havde haft - og stadig har - brug for. Her er en hjælp til en mentorbaseret tjenesteudvikling i kompetencer, kald og karakter - i kraft af og ikke på bekostning af. Her tages fat om hele livet med hele dets virkelighed og ikke kun i det åndelige aspekt.

Behovet for Mentorbaseret tjenesteudvikling

I mit arbejde som præst og i Arrow-sammenhænge ser jeg et enormt stort behov for mentorbaseret tjenesteudvikling. Jeg møder flere, også helt unge mennesker med fantastiske kompetencer, men med udfordringer i at håndtere det virkelige liv i al sin realitet. De kan sådan set rimelig nemt tage vare på en tjeneste i kirken og løse deres opgaver, men de er udfordret på livet generelt. Det kan være familielivet, skolen, jobbet, studiet, kæresten, venner, svære oplevelser, sygdom osv. Alt dette er også en del af tjenesten, fordi vi er i vores tjeneste med hele vores liv. Tingene er måske adskilt, men smitter af på hinanden. Derfor er
det så alt afgørende at få hjælp med hele livet i alle dets aspekter i både ånd, sjæl og legeme. Man kan kalde det en holistisk tilgang til tjenesten.

Det er mennesket, som skal være i fokus. Tjenesten/opgaven er vigtig, men mennesket bag tjenesten/opgaven er vigtigst.

Her kan en mere livserfaren mentor give et fantastisk input. Jeg er ofte forbavset over, hvor meget hjælp jeg får, når jeg har en mentorsamtale. Bare fordi min mentor har mere livserfaring. Jeg er også ofte forbavset over at se, hvor
meget hjælp en ung kan få ved at snakke med én, som blot er cirka 5-10 år ældre. De kan noget, som forældre ikke kan. Min erfaring er, at det er skønt at have en mentor, og det er skønt at blive spurgt, om man vil være mentor. 

Så mangler du en mentor – så bare spørg ! ■