Livet efter efterskolen

Når en ung vender hjem fra et efterskoleophold, kan det være vældig udfordrende at være et menneske, som både skal præstere fagligt på den nye uddannelse, derhjemme, i kirken, på jobbet og i sportsklubben. På Rudehøj Efterskole forsøger vi så godt, vi kan, at skabe en god overgang.

Fotograf: Jesper Rais

Noget af det, som fylder meget, når en ung står foran afslutningen på sit efterskoleliv, er den nye start, det nye liv, der venter efter sommerferien. De fleste unge er på samme tid både triste over at sige farvel til efterskoleverdenen og samtidig fyldt med spændte forventninger til, hvad det nye liv med uddannelse kommer til at indebære.

Jeg får som uddannelsesvejleder på Rudehøj Efterskole lov til gennemføre en del samtaler med vores unge om deres uddannelsesønsker, fremtidsdrømme, karrieremuligheder og ambitioner. Det er vældig spændende at være i dialog med dem om disse ting; for det at forholde sig til sin egen fremtid har stor værdi.

Udover at tale uddannelses- og erhvervsmuligheder hænder det, at samtalen også drejer sig om de bekymringer, der kan ligge i at forlade den efterskoleverden, som man nu kender så godt :

Hvordan bliver det at komme hjem og bo hos mor/far og søskende igen? Hvordan kommer hverdagen til at se ud? Hvad med fritidsjob og økonomi?

Andre af vores elever er også optaget af, hvordan det bliver at dele deres tro på et nyt uddannelsessted. Hvordan står man egentlig ved den, man er – eller blevet til? 

Er der en kirke eller en ungdomsgruppe, man kan vende hjem til og blive en del af?

Livets forskellige faser stiller forskellige krav til os alle, og denne overgang fra efterskole til uddannelse kan være vældig opslidende, fordi nogle unge føler, de skal præstere fagligt og samtidig leve op til diverse forventninger fra deres omgivelser. Det kan både være derhjemme, i kirken, blandt nye studiekammerater, til sport eller på fritidsjobbet.

Vi ser ikke noget klart mønster i, hvordan vores elever klarer denne overgang, da det falder meget individuelt ud. Fra skolens side gør vi os tanker om, hvordan man kan skabe en god overgang, men der er ikke en bestemt knap, man kan trykke på, som virker godt for alle.

For nogle af vores elever med en kirkelig tilknytning er det utrolig vigtigt, at der er en menighed med et solidt ungdomsarbejde, så man føler, man har et tilhørsforhold. 

Det kan virke vældig positivt, når en menighed er opmærksom på, hvem man har afsted på efterskole fra menigheden, og har gjort sig tanker om, hvordan den unge bliver velintegreret, når han/hun vender hjem igen. Denne integration sker nemlig ikke bare automatisk, kan vi se.

De elever som har valgt ”FRONT-linjen” på Rudehøj bliver gennem yderst kompetent undervisning i blandt andet bibel, discipelskab, ledelse og personlig udvikling klædt ekstra på til at kunne sætte sig selv og sin tro i spil. 

Vi fornemmer, at mange af vores tidligere elever fra ”FRONT” er utrolig taknemmelige for den værktøjskasse, de har fået med og kunnet trække på i forskellige situationer sidenhen. 

Vi forsøger fra Rudehøjs side at forberede alle vores unge så godt, vi kan, på denne overgang, gennem samtaler, undervisning og konkrete råd, som de kan tage med sig og forhåbentlig få glæde af. Vi har jo også elever uden for kirkeligt regi, hvor det kan være andre udfordringer, der fylder. 

Selvom vi starter nyt elevhold op hver gang, det bliver august, fylder de gamle ”rudehøjere” selvfølgelig i bevidstheden, og vi har et stort ønske om, at det må gå alle godt, når de vender hjem og fortsætter på uddannelse.

Jeg har også talt med en del forældre til børn ,der vender hjem fra efterskole. De fleste forældre er utrolig fascineret af den forvandling, en teenager kan gennemgå på et eller to efterskoleår, og er taknemmelige, for det vi har flyttet menneskeligt, fagligt og åndeligt. Nogle kan også opleve, at det er relativt uproblematisk at få deres unge ind i et kirkeligt fællesskab.

Andre forældre er ramt af en frustration. De kan opleve, at deres barn vender hjem og har behov for at lægge afstand til kirken og Gud. De kan opleve, at “det med Gud” ikke rigtig siger deres barn noget, og at de nye studiekammarater og det nye liv er væsentlig mere interessant. Desuden er den unge kørt helt flad over de mange lektier. Hvad gør man så som forældre? 

Der findes sikkert mange løsninger og muligheder, men erfaringsudveksling kunne jo være et bud. Man kunne oprette et forældrenetværk, hvor man sætter spot på det at være forældre for de næsten voksne unge. Måske kunne man have glæde af at høre, hvad andre er optaget af eller få konkrete råd. 

Her vil vi som skole også gerne være medspiller.

En ting ligger fast : Det er en overgang med masser af spænding, og en tid med et stort pres, og det oplever vi, at mange unge gerne både vil mødes med forståelse for og udfordres i. ■

Se mere på:

rudehoj.dk

oasehøjskolen.dk