Fortællingen om hvem du er

Kristian Kappel, medlem af DanskOases udvalg for teologisk innovation, følger den røde tråd gennem bibelens fortælling om dig.

Se dig selv i spejlet. Hvem er du? Hvad er din værdi og dit formål? Hvordan forholder du dig til dit køn og din seksualitet? Gennem flere tusind år har mennesker stillet de spørgsmål til sig selv, til hinanden og til Gud. De har råbt i ørkenen, debatteret i byerne, sunget deres hjerte ud i skumringen og skrevet deres tanker, erfaringer og Gudsord ned i utallige bøger. 66 af dem findes i vores bibel og udgør kirkens grundlag.

Den kristne fortælling er meget langt fra at være et ordnet og organiseret opslagsværk. Den er nærmere et sandt eventyr, en gigantisk og vild fortælling og ofte lidt af et mysterium. Hvad den siger om min værdi, min identitet, min seksualitet og mit køn løber som en rød tråd hele vejen, og selvom det dårligt kan sættes på formel, vil den som tager fat om tråden og følger den opdage, at der igen og igen er små og store knudepunkter som giver hver sin lille del af svaret. Her er et par af de største.

Du har værdi

”I Begyndelsen skabte Gud himlen og Jorden.”  (Første Mosebog, Side 1)

Alttings opståen står for mig som et af de største mysterier. Hvordan kan noget gå fra ikke at være til pludselig at være? Hvordan kan en Gud, der er evig og som er overalt, pludselig fastsætte tider og steder, skabe et univers som vi stadig ikke forstår, og skabe liv, der kan se sig selv i spejlet og reflektere over sin egen eksistens? Hvad det siger om verden og om mig kan næsten ikke overvurderes. Det afliver al tale om, at Gud skulle have en reservation overfor det materielle, fysiske og sanselige, uanset hvad kirken så har fået sagt og gjort op gennem historien. Seksualiteten, nydelsen, lysten og det erotiske er en del af Guds intention og gave til et menneske og afspejler hans væsen og natur.

Du er skabt til relation

”Lad os skabe mennesker i vores billede så de ligner os.” (Første Mosebog, side 1)

Beskrivelsen af mennesket som skabt i Guds billede er et gigantisk knudepunkt. At ligne Gud betyder i hvert fald to ting (og helt sikkert flere): For det første at hvert enkelt individ har en iboende værdi, en gudbilledlighed, som ikke kan mistes eller devalueres. Uanset om et menneske lykkes med sit liv, om det bidrager til samfundet, om det ved hvem det er, og uanset seksualitet, hudfarve, krop, køn, velstand og intelligens, har det menneske værdi, som et menneske skabt i Guds billede og sat i Guds verden.

For det andet betyder gudbilledligheden at mennesker er skabt til fællesskab, fordi Gud selv – på mystisk vis – er et fællesskab på tre personer. I en tid med udbredt individualisme er det vigtigt at fremhæve hvor grundlæggende længslen efter fælleskab med Gud, med skaberværket og med andre mennesker, er. Her ligger også længslen efter seksuelt fællesskab og enhed med et andet menneske. Den seksuelle relation i den tætte forpligtede relation mellem en mand og en kvinde er noget stort og uendeligt værdifuldt som springer ud af at være skabt i Guds billede. Seksualiteten er i den kristne fortælling grundlæggende relationel, og al form for pornografi, prostitution mv. må afvises som en afsporing, uanset hvor glad og tilfreds skuespilleren eller den prostituerede så måtte være.

Du gemmer dig

”Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud herren mellem havens træer.” (Første Mosebog, side 2)

Det er næsten ikke til at bære, at det går så galt allerede på side 2! I den mørkeste af alle nætter sidder Adam og Eva gemt og sammenkrøbet, angste og skamfulde over for Gud. Alt har taget skade, alt er blevet skævt, utydeligt, beskadiget. Fra den totale tillid og hverdagsfællesskabet med Gud gemmer de første mennesker sig nu. I resten af fortællingen får ødelæggelsen navnet ”synd”. Konsekvensen er, at der ligger en skygge over verden og over hvert eneste menneskes indre som gør det svært at finde vej – og især svært at finde vej til Gud. Det har desuden den konsekvens, at vi aldrig automatisk kan slutte fra noget i vores verden nu, til at det er udtryk for Guds oprindelige skabervilje og tanke.

Hver tid har siden den dag haft sine temaer at slås med. Når der i vores tid er så stor identitetsforvirring, peger den kristne fortælling tilbage til det her øjeblik. Det samme gælder i øvrigt i forhold til al form for undertrykkelse, intolerance, homofobi, dømmesyge og hovmod. Det er et udtryk for en verden som har taget skade.

Du elsker

”For kærligheden er stærk som døden, lidenskaben er grum som dødsriget, dens flammer er flammer af ild, en voldsom brand. Vældige vande kan ikke slukke kærligheden, floder kan ikke skylle den bort. Hvis en mand gav al sin rigdom bort for kærlighed, ville man da ringeagte ham?” (Højsangen, side 603)

Selvom alt har taget skade, er alt ikke ødelagt. Den intention som oprindeligt var hjertet og kernen i alt det skabte kan stadig mærkes og findes overalt. Mennesker længes stadig efter kærlighed og relation, både med hinanden, med skaberværket og med Gud. Skønheden, passionen, intimiteten og seksualiteten kan stadig tage pusten fra et forelsket kærestepar i mellemøsten, som det er tilfældet i citatet, og fuldstændig tilsvarende i dag. Det hele er bare blevet så meget mere kompliceret.

Du skimter lys i mørket

”I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke”. (Johannes evangeliet, side 958)

Måske var vi endt med helt at miste fornemmelsen for at verden kunne være anderledes, hvis ikke det havde været for Jesus? Måske havde vi til sidst helt glemt hvordan lys ser ud? Det er 957 siders fortælling siden Adam og Eva sad i mørket og gemte sig for Gud. De sider rummer primært historien om Israel, og kunne samlet set få overskriften ”tilsyneladende mislykkede forsøg på at reparere forholdet mellem Gud og mennesker”. Det er derfor knuden ud for Jesus er den største på hele tråden. Det er her det hele står og falder. Er Jesus den som kan løse det ældgamle problem – bruddet mellem Gud og mennesker, alttings skævhed og de evindelige skygger? Ja, svarer det kor af mennesker som fik deres liv vendt på hovedet ved at møde Jesus. Peter, Johannes, Maria, Lukas, Paulus, Martha og mange flere. Et møde med Jesus er, på forunderlig vis, et møde med Gud. Det som ellers har været så godt som umuligt siden den aften hvor Adam og Eva krøb sammen i mørket. Et møde med Jesus er et møde med liv og lys i en verden som er tåget – nogle gange direkte mørk. Og det er et møde med en kraft som har vundet over døden.

Du har fået Guds kraft

"Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner … lige til jordens ende". (Apostlenes gerninger, side 986)

Der var kø ved døren ind til Jesus, dengang i Israel. Der var mange som længtes efter at blive set og mødt af Gud, og det kunne have været en solid flaskehals for Guds brændende længsel efter at møde sin skabning. Forestil dig køen her i 2018. Løsningen hedder ånd og kraft. Gud der uddelegerer sig selv og bliver ét med sit skaberværk på en radikal måde. En alt for stor tillidserklæring til skrøbelige mennesker om at være hans øjne, ører, hænder, fødder og vidner her på jorden. Ikke i egen kraft men i den kraft som kommer ud af relationen til Gud. Mysterium? Ja, i høj grad. Men et mysterium vi, som kristne, kan få lov til at iagttage, erfare og forundres over hver eneste dag.

Du skal nyskabes

”Og jeg så en ny himmel og en ny jord”. (Johannes åbenbaring, side 1146)

Vi skal til tredjesidste side i fortællingen inden vi endelig får en permanent løsning på problemet tilbage fra side 2. Det er her, den anden ende af den røde tråd er bundet fast. Fortællingen stopper ikke nødvendigvis her. Nærmere får det en grundlæggende anderledes karakter. Et resultat af den renselse af hele skaberværket som de sidste sider i fortællingen beskriver. Det er her alt som er mørkt og ondt – al synd - én gang for alle forvises, og hvor alt som er skævt rettes op. Det kan lyde meget lidt behageligt, hvis man er et fejlfyldt og skrøbeligt menneske som mig, for bliver der overhovedet noget tilbage efter den proces?

Ja, er fortællingens svar: hemmeligheden ligger i relationen. Det har den egentlig altid gjort. Den der kender Jesus er allerede renset, tilgivet, sat fri. Den der kender Gud, behøver ikke være bange, hverken for døden, renselsen eller nyskabelsen. Den der har fået del i Guds Ånd og kraft, han eller hun er allerede fri.

Læs også: Om seksualitet - et Oase dokument