Grib Julen

- og spred glæde i julehverdagen

Julen betyder meget for de fleste danskere. Den er forbundet med gode traditioner, en særlig tid til nærvær og fællesskab med familie og venner.

I hæftet "Grib julen" giver Familielaboratoriet idéer til samvær og sjov i familien, noget om at sige tak og inspiration til, hvordan I som familie kan være med til at sprede julens lys og håb til verden, så lyset ikke kun skinner hjemme i egne stuer, men i den verden som er omkring os. 

Hent "Grib julen" som PDF her

Familielaboratoriets julekalender

Med Familielaboratoriets julekalender får I hver dag i december en idé til, hvordan I kan nye Guds gode gaver i familien og hvordan I kan dele glæden med mennesker omkring jer.

Her er et par konkrete idéer til, hvordan Familielaboratoriets julekalender kan bruges i familien:

  1. Print julekalenderen ud, hæng den op og læs på skift dagens opgave. Klip fx dagene ud og hæng dem med klemmer på en snor.
  2. Print det tomme ark og find selv på flere opgaver til tiden mellem jul og nytår (eller byt nogle af de opgaver ud, som ikke giver mening for jer).

Hent julekalenderen som PDF


Få julekalenderen på sms (lukket for tilmelding)

Tilmeld dig julekalenderen på sms og få dagens idé lige ned i lommen hver morgen.

Overvej om hele familien skal modtage sms'er eller om I vil udnævne en julekalender-minister, som læser dagens opgave op for de andre (måske var det en måde at engagere teenageren på)?

Sms'erne bliver sendt hver morgen kl. 6, så de fleste har mulighed for at dele dagens opgave hen over morgenmaden (måske en idé at sørge for at have mobilen på lydløs i weekenderne).

Der er begrænset antal pladser og det er først-til-mølle-princippet der gælder. Vi opretter en venteliste til dem, der tilmelder sig efter pladserne er fyldt op.

Sms-julekalenderen er et forsøg i Familielaboratoriet og vi vil gerne bede alle tilmeldte om at lave en kort evaluering i starten af januar (vi skal nok sige til).

Sidste tilmelding d. 1. december.


Har du tilmeldt dig julekalenderen, kan du altid afmelde dig igen.