Et hjerte for mentorskab

Der er altid et "how to" for en mentor, men mere end noget andet handler mentorskab om et "heart to”; om at have hjerte for at se en generation af unge vokse til styrke i, hvem de er i Kristus, duelige til at mestre deres liv og tjene med det, de har gaver til.

Fotograf: Sandie Lykke

Der er altid et "how to" for en mentor, men mere end noget andet handler mentorskab om et "heart to", om hjerte for at se en ny generation af unge vokse til styrke i, hvem de er i Kristus.

Åbent hjem, en hjertesag

På vej hjem fra sommeroase for nogle år siden sidder en ung mand med i bilen, fordi han har fået et lift til København. Vi benytter anledningen til at spørge, hvordan han synes, at vi som voksne kan danne dybere relationer med unge mennesker i vores menighed. Svaret er kort og godt:

"Inviter på mad, for unge vil altid med glæde tage i mod et gratis måltid mad.”

Et par måneder senere inviterede vi en ung mand hjem til mad. Og det blev det første skridt i vandringen med en ung leder. I dag kommer denne unge mand fortsat i vores hjem - og er nu færdiguddannet, gift og venter et barn. Siden da har flere unge siddet ved vores runde hvide spisebord til kaffe og mad, i mentorrelationer af både formel og uformel karakter. Det begyndte alt sammen med en frokostinvitation en søndag efter kirke.

Invitationen havde rod i en hjertesag; om at åbne vores liv og hjem for unge, der befinder sig i en periode af livet præget af ukuelig energi, begejstring og høje idealer. En dannelsesperiode, som endnu ikke er kendetegnet ved erfaringens kynisme - men som på en gang er intens og handlekraftig og dog så skrøbelig for nederlag. Vi havde en vision om at stille vores liv, ressourcer, og erfaringer til rådighed for unge i den fase i livet, hvor fundamentet for deres voksen og trosliv lægges.

Mentorbegrebets oprindelse

For os er begrebet mentorskab blevet en betegnelse for alle disse formelle eller uformelle relationer.  Vi har selv erfaret, at andre voksne har vist os den omsorg at invitere os til samtale som unge - samt velsignelsen ved, at vi sidenhen selv har oplevet at åbne vores liv og hjem for unge i livets vadesteder. Begrebet har sin rod i den græske forfatter Homers mytiske fortælling om slaget mellem Hellenerne og Trojanerne, som vi finder det i værket Iliaden. Krigeren Odysseus forlader sin kone Penelope og sin søn Telemakos hjemme, og han overlader opdragelsen og dannelsen af sin søn til manden, der bærer navnet Mentor. Den historiske oprindelse til begrebet understreger for os det helt afgørende perspektiv, at mentor mere er noget, man er, end noget, man gør. Modsat coaching, som er en samtaleteknik, handler mentorskab om en gensidig relation, hvor mentor også deler af sit liv og af sine erfaringer i passende mængde med den unge.

Hvorfor mentorskab?

Vi overbeviste om, at unges dannelse ikke alene er et projekt for den enkelte kernefamilie. I hverdagslivet og i det kristne fællesskab er vi alle forbundet med et udvidet netværk af voksne. Jo flere gode voksne, der er i et ungt menneskes liv, jo flere er der at spejle sig i på dannelsesrejsen. Men også én god voksen kan have stor betydning. Det er tankevækkende, at psykologiske undersøgelser har vist, at unge, der betegnes som mønsterbrydere, blot har brug for én god voksen, én god rollemodel, der kan vise dem en anden vej i livet end den, de selv er inde på. Unge har brug for rollemodeller, som de kan spejle sig i. Ved at være mentorer for unge tilbyder vi ikke de unge en perfekt, men en personlig model. Det handler således ikke om at blive ung med de unge, men om at være voksne sammen med de unge.

Mentorskab i menigheden

Vi ser i Strandkirken et behov for at styrke fællesskabet på tværs af generationer. Der kan være lige meget usikkerhed på begge sider. De ældre tror ofte, at de ikke har noget at give de unge, og de unge tror ikke, at de ældre synes, at de har noget at bidrage med.  I ungdomsarbejdet har vi efter de unges ønske inddraget voksne i arbejdet, og de voksne ledere har på denne måde en dynamisk, støttende og mentorerende rolle i forhold til de unge. Arbejdet ledes i fællesskab - på tværs af generationerne. Ligeledes har vi i gennem Ledere i vækst-kurser, som består af undervisningsaftner og mentorsamtaler, set ikke bare nye unge ledere vokse frem, men også voksne vokse i takt med den tillid, de er blevet betroet ved at være mentor for et ungt menneske. Én mentor giver udtryk for, at "det er som at holde et andet menneske sjæl i sine hænder”. Hvilket på en tankevækkende måde bevidner den ære og det ansvar, som mentorskab omfatter. Som mentor er man gæst i en andens liv og kan være med til, at unge selv finder gode svar.  

Mentorskabets hjerteslag

Mentorskabets ideal er, at personer efter en endt mentorsamtale ikke siger: ”Hvor er min mentor klog.” Men: ”Hvor er jeg klog.” Det handler om det, som man psykologisk set kalder ”empowerment”. Mere end noget andet har unge brug for bekræftelse og anerkendelse. Ikke så meget at få bedre selvtillid, men selvværd. Selvtillid får man ved at få ros for det, man er god til. Mens selvværd går dybere og handler om at stå ved den, man er som menneske. Selvtillid handler om ydre kvaliteter, som kan ses af andre, mens selvværd er det indre usynlige. Det handler om at vide, at man er noget værd -  uanset hvad man lykkes med. At man styrkes til at være fremfor kun at gøre. Kirkelige miljøer med en høj grad af aktiviteter må være opmærksomme på ikke at skabe en kultur, hvor unge modtager mere ros end anerkendelse - med fare for at de søger at slukke tørsten i det saltvand, som ros er. Hvordan kan vi styrke de unge i at have deres identitet i Kristus - ikke i hvad de gør for ham, men hvem de er i ham? Hvordan skaber vi miljøer, som ikke bare giver unge en opgave, men også viser dem omsorg for deres sjæl, så det ydre liv og tjeneste aldrig bliver på bekostning af den indre vandring med Gud?

Just do it

Hvordan kommer man så i gang med mentorrelationer? Det er værd at nævne, at der finder en masse uformel mentorskab sted, medvandring, livsfællesskab, som opstår helt af sig selv. Dette forudsætter dog en fællesskabskultur med voksne, som stiller sig til rådig for de unge og har opmærksomhed på at ”melde sig ind i de unges liv” gennem tydelig interesse og støtte, så de unge oplever sig sete og ønskede. Men der er også meget, der ikke vokser af sig selv, og det må kirkens ledere være med til at give næring til. For eksempel kan man som menighed finde måder, hvorpå man kan tilbyde mentorrelationer til unge. Man kan så at sige opbygge en mentorbank i sin menighed, hvor man finder mentorer, der vil stille sig til rådighed. Ligeledes anbefaler vi, at man skaber en struktur for mentorforløb i tid og indhold med mulighed for tilpasning af det enkelte mentorforløb. 

Der er altid et "how to" for en mentor, men mere end noget andet handler mentorskab om et "heart to", om hjerte for at se en ny generation af unge vokse til styrke i, hvem de er i kristus, duelige til at mestre deres liv, og tjene med det de har gaver til. Alle voksne, mentorer eller ej, kan være med til op muntre og opbygge unge. Alle kan vi sige tak til en ung leder for deres indsats. Just do it!

Kristus.

Fakta

  • Priscilla og Jesper Oehlenschläger, gift i 18 år, forældre til to teenagere. 
  • Priscilla er psykolog og leder i Karlslunde Strandkirkes ungdomsarbejde. 
  • Jesper er sognepræst i Karlslunde Strandkirke, og forfatter til bøgerne ”Mentorskab” og ”Han gjorde mig til en spids pil”. Parret har oversat bogen ”Ledere i vækst”, af James Lawrence. 
  • Nævnte bøger anbefales til videre læsning.