Et familieliv i afhængighed af Gud

Hvordan ser et familieliv ud, når idealet ikke er at leve efter verdens standarder, men i tillid til, at Gud sørger for det nødvendige?

Familien Lindberg Ryhl

Helene og Simon deler deres oplevelser på en helt almindelig eftermiddag i december. Helene har lige afsluttet en terapisamtale og Simon er dumpet ind ad døren efter en 24 timers eksamen på politiskolen.

Helene og Simon Lindberg Ryhl bor på Frederiksberg med børnene Silje-Sofie 13 år, Olivia 11 år og Matheo 5 år.

De venter deres fjerde barn til januar. Derudover er Anna på 17 år en del af husholdningen. Hun studerer på det Kristne Gymnasium i København.

Helene er selvstændig par- og familieterapeut og har derudover været ansat i en projektstilling, som relationsmedarbejder i Betlehemskirken indtil sin barsel.

Simon er uddannet ingeniør, men lavede et karriereskift for et par år siden og er i gang med at uddanne sig til politibetjent.

Hvad betyder det for jer at leve i afhængighed af Gud?

Gennem de senere år har Gud talt til mig omkring min forståelse af penge og Gud har afklædt mig min identitet i penge, begynder Simon. Jeg oplever en stor trang til at ville beskytte os selv, også blandt kristne. Tænk på forsikringer, pensionsopsparinger, friværdi – alt det vi forbinder med sikkerhed. Det ser jeg er naturligt, men for ca. seks år siden oplevede jeg, at vi som familie skulle turde at give afkald på den sikkerhed og stille os i afhængighed af Gud. Gud gav os et billede af en ørkenvandring og et løfte om, at vi skulle gå ind i en mannatid. Der har vi nu været i en årrække.

Vi har de senere år levet ud fra princippet om at give og modtage med ”åbne hænder”. Det betyder at stole på Gud, når han kalder os til at give, selvom det ser dumt ud på budgettet, måske endda uansvarligt. Jeg genkender tanken fra mig selv og andre kristne om, at ”vi ikke skal gøre noget, som kan være økonomisk uansvarligt og kan bringe vores familie i fare”. Men jeg ser det som en lidt giftig forudsætning, for at kunne leve med åbne hænder.

Konkret betyder det for os, at vi fra måned til måned ser, at tingene lader sig gøre, selvom vi ikke på forhånd ved, hvor pengene skal komme fra. Da vi for eksempel skulle på DTS havde vi ingen penge. Mange mennesker var gavmilde mod os og gav os pengegaver. Samtidig fik vi begge en stærk fornemmelse af, at vi skulle give vores bil væk til et vennepar, som ikke er kristne. Bilen havde en vis værdi, så vi skulle lige overveje og bede over det. Men vi fik en dyb fred i, at det var det vi skulle og inviterede vores venner på middag. De begyndte at græde og kunne ikke tage imod det. For dem var det for stor en kærlighedsgave, for urealistisk og for mærkeligt, at vi ville gøre det uden at få noget igen. Men de fik den og vi tog ud at rejse. Simon forsætter: Jeg har faktisk fået en fornemmelse af, at vi også kommer til at give vores nuværende bil væk. Og så tror jeg, vi kommer til at få en bil af nogle andre på et tidspunkt. Jeg oplever det som en profeti og er ikke bange for at dele det med andre, fordi jeg kender Guds stemme.

Samtidig fik vi begge en stærk fornemmelse af, at vi skulle give vores bil væk til et vennepar, som ikke er kristne.

Simon og Helene oplevede den samme tilskyndelse på et andet tidspunkt i forbindelse med deres ophold på DTS. Familien havde ikke råd til den sidste del af opholdet “outreach” og forærede derfor de sidste af deres penge væk. Men da de nærmede sig datoen for outreach’en, blev de kontaktet af nogle bekendte der fortalte dem, at Gud havde talt til dem om at give parret 75.000 kr. - netop det beløb de skulle bruge!

Erfaringer som disse har flyttet mig og os fra at leve i tro på, at Gud vil forsørge os, til at leve i tillid til, at det er noget han gør, fortæller Simon og fortsætter: Vi skal give og tage imod med åbne hænder! Det er et familiemantra, som vi ikke bare fortæller vores børn, men praktiserer. Det kan de godt synes er mærkeligt.

Helene uddyber: En af vores børn sagde for nylig: ”Jeg synes det er lidt en stor ting at give en bil væk. Kan vi ikke bare give lidt mindre?” Så børnene kan godt undre sig, være skeptiske og synes, at det er svært at give, når de fx ikke kan få nye telefoner, det tøj de gerne vil have og ikke så tit tager på ferie. De synes nok, at vi er lidt anderledes. Men vi håber at kunne give dem en tillid til at Gud sørger for os. Og det handler om langt mere end, at han sørger for nye vinterstøvler, bil osv… Endnu større er det, at han sørger for os på alle niveauer, både åndeligt, følelsesmæssigt og relationelt. Han sørger også for vores ægteskab og for, at vi kan gøre det i verden som han har skabt os til at gøre.

Er der ikke bekymringer forbundet med at leve i økonomisk uvished?

Jo, det er nogle gange udfordrende, bekræfter Helene og giver et eksempel: Simons SU udløber i denne måned og min indkomst, som har været den bærende de senere år, bliver til januar ændret til barselsdagpenge. Så timingen er i verdens øjne elendig! Tidligere ville jeg være bekymret over det, men der er noget der gør mig forventningsfuld. Det bunder i en erfaring af, at Gud på så mange områder har sørget for os gennem de sidste fire år. Vi har ikke haft den sikkerhed, som de fleste familier nok vil fremhæve som en rettighed eller vigtig værdi. Men det største for mig er, at jeg føler mig fri. Jeg har færre bekymringer i mit liv, end jeg nogensinde har haft tidligere, smiler Helene.

Vi har ikke haft den sikkerhed, som de fleste familier nok vil fremhæve som en rettighed eller vigtig værdi. Men det største for mig er, at jeg føler mig fri. 

Simon perspektiverer: De første disciple vidnede efter Jesu opstandelse om det de havde SET og ikke kun ud fra en tro på, at det var sket. På samme måde tror jeg, at mange kristne kæmper med, at de ikke erfarer Guds nærvær og kraft. Vi hører vidnesbyrd, læser historier i Bibelen osv. om, at Gud gør store og overnaturlige ting i verden, men oplever det ikke selv. Fordi vi hele tiden undgår at sætte os i situationer, hvor vi bliver strukket og afhængige af Gud. I det engelske ord for vidnesbyrd ”testimony”, er der indbygget ordet ”test”. Der følger test og praksis med. Jeg tror i virkeligheden ikke, at der skal så meget til for at opleve Gud gøre store ting. Bare begynde at tage skridt ind i det.    

Men, siger Simon, der er også tvivl. Der er hele tiden nye ting, som vi ikke ved, hvordan vi skal forholde os til. Jeg har været anfægtet af tanker som: Er jeg en uansvarlig far, fordi jeg er gået i gang med en ny uddannelse? Bor vi for dyrt? Vi har ingen bil til fire børn... Jeg slipper ikke helt for bekymring, men jeg har fået en indre stemme, som taler fra et andet sted om, at Gud vil sørge for mig – også på måder som vil overraske mig. Det betyder at leve i en ventetid og et afkald på øjeblikkelig vished.

Helene tilføjer: Selvom jeg lever i frihed fra bekymring, så har det krævet kræfter. Der har været tidspunkter, hvor jeg har sagt til Gud, at jeg ikke magter at blive strukket længere. Det har været et kæmpe kontrolslip for os begge. For Simon har det handlet meget om penge. For mig har det at starte selvstændigt været tab af kontrol. I mit arbejdsliv oplever jeg en afhængighed af Gud og dag til dag lægger jeg min daglige to-do liste fremfor ham. Bogstavelig talt hjælper han mig med at prioritere min dag! Tidligere kunne min egen tid med Gud være forbundet med dårlig samvittighed og et ønske om at blive bedre til det, men i dag oplever jeg det som en luksus. Det er blevet min pause og min forudsætning.

"Min sjæl, hvad vil du mere, end bare være her i Guds nærvær?"

…ordene kommer fra Helene: At være tæt på ham er alt det jeg længes efter. Nogle gange bilder vi os ind, at vi får det vi længes efter ved at købe nyt tøj, en god middag, alkohol, sex, succes eller anerkendelse. Der er et bibelvers jeg tidligere syntes var svært at gribe, hvor Paulus siger: ” Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer.” Jeg har altid været glad for livet her på jorden, men indenfor de senere 5 år har jeg oplevet at have himmellængsel. Jeg elsker mine børn og mit liv her, men jeg har fået en smag af himlen og den totale forløsning. ”Min sjæl, hvad vil du mere” resonerer helt ind i mit dybeste væsens væren, som det at være i Guds nærvær! At leve i afhængighed af Gud er for os en smag på himlen!

”Min sjæl, hvad vil du mere” resonerer helt ind i mit dybeste væsens væren, som det at være i Guds nærvær! At leve i afhængighed af Gud er for os en smag på himlen!

Men, tilføjer Simon, det hele kommer også med en pris. Der er også grå og helt almindelige hverdage, hvor vi bare ser julekalender, vasker tøj og går i Netto. Jeg føler ikke, at jeg står i glans og kalder nogen ind i den måde jeg lever på. Men jeg kan se Gud i det, samtidig med en længsel efter en masse ting, som jeg arbejder med hver dag.

Vi lever ikke kun for os selv, siger Helene og slutter: Det handler ikke kun om, at vi skal forsørge og skabe nogle rammer for familielivet. Vi har et kald, som Gud har lagt på vores hjerte og som ikke nødvendigvis udfyldes af andre. Vi oplever et pionérkald til at træde nye skridt omkring forløsning af det feminine og det maskuline. Der er et stort rum og behov for at kunne virke her både i kirken og samfundet. Forudsætningen for, at vi kan gå i kaldet er, at vi lever i en dyb afhængighed af Gud. Han vil lægge tingene til rette, åbne muligheder og ikke lade os begrænse af økonomi eller frygt!