Den praktiske mentorsamtale med unge

Opsamling fra 'Et hjerte for mentorskab :' I sidste OaseMag startede vi en artikelserie om mentorskaber.

Tekst: Anders Haldrup. Fotograf: Jesper Rais.

Jesper og Priscilla Oehlenschläger delte deres 'hjertesag' om, hvorfor det er så vigtigt, at unge har voksne, som inviterer dem til vandring. 

Mentor = menneske

Mentorer skal ikke være perfekte i liv eller særligt uddannede for at kunne stille sig til rådighed for de unge og melde sig ind i deres liv. Man skal bare vise tydelig interesse og støtte, så de unge oplever sig sete og ønskede. 

Menighedens tiltag

Man kan som menighed finde måder, hvorpå man kan tilbyde mentorrelationer til unge. Man kan så at sige opbygge en mentorbank i sin menighed, hvor man finder mentorer, der vil stille sig til rådighed. Ligeledes anbefaler vi, at man skaber en struktur for mentorforløb i tid og indhold med mulighed for tilpasning af det enkelte mentorforløb. For at dykke længere ned i den praktiske mentorsamtale med unge, har jeg sat Ruben Kristensen stævne.

Ruben er ansat i Aarhus Valgmenighed som studenterpræst med fokus på kirkens gudstjenestefællesskab om eftermiddagen, hvilket primært består af menighedens unge og studerende. I kraft af denne stilling og kontakt til en stor gruppe unge, igangsatte Ruben i efteråret en mentorordning i kirken, som formidler mentorrelationer imellem kirkens forskellige segmenter og miljøer. Derudover har han selv en lang erfaring med mentorrelationer, både som mentor og mentee. 

Hvad er din erfaring med at vandre med unge ?

Jeg har altid vandret med unge og folk, der var lidt eller meget yngre end mig. Det er, hvad Gud har lagt til rette for mig og altid har sat mig midt i. Det er ikke noget, jeg efterfølgende har skullet lære som præst eller noget, der særligt er knyttet til, at jeg nu arbejder med unge i kirken. At vandre med folk og udfordre dem, er noget af det, Gud særligt har givet mig, og som jeg er optaget af. 

Hvordan er din egen tilgang til mentorering ?

Der er mange forskellige former for mentorering, og jeg mentorerer også nu på mange forskellige måder. Nogle mentorrelationer varer i et afgrænset tidsrum, og disse samtaler handler oftest om at stille de gode spørgsmål, som fører mentee længere ind i egen refleksion og til sidst egne konklusioner. Andre er længerevarende og mere opgavespecifikke. Uanset hvad så mentorerer vi andre i en kristen kontekst, og derfor vil et forløb altid i min optik rumme elementer af

åndelig vejledning, hvor egne erfaringer bringes på
banen, og hvor dette opleves som fordelagtigt. Refleksionen i samtalerne tager ofte udgangspunkt i spørgsmålet : Hvad taler Gud til dig om i denne periode af dit liv og hvordan responderer du på det ?

Okay, hvis jeg så er blevet spurgt eller har inviteret en ung gut til medvandring, hvordan kommer vi så i gang ? Hvilken ramme skal man sætte ?

Du siger selv det første. Min opfordring er, at man altid kun er mentor for personer af samme køn som dig selv. 

Derudover vil jeg foreslå følgende forventningsafstemning og tilgang : 

Det er vigtigt, at vi kan tale om livet, som det er - og ikke som det burde være. At vi lader den unge være i de udfordringer, han møder, og vi ikke lader os friste til at fikse det eller påpege, hvordan de bør agere. Samtidig skal vi ikke undererkende, hvorfor de unge vil vandre med os. De har brug for en 'anden voksen' ( end deres forældre, red. ), at spille bold med i store og små spørgsmål, og dér må vi også bruge det mandat, de giver, til at vejlede med ærlighed og kærlighed. 

Helt ærligt – jeg vil opmuntre alle til bare at komme i gang ! Den bedste gave, vi kan give til vores unge er at tilbyde dem en voksen, som vil vandre med dem, bede for dem og være et pejlemærke. Min egen erfaring er at mentorskab oftest i lige så høj grad vander og gøder mit eget liv med Kristus, som det er noget jeg giver videre. ■