Unge-tur til Uganda i 2019

Børne- og UngdomsOase arrangerer i samarbejde med vores lokalgruppe Hope en ungetur til Uganda d. 26. juli - 10. august 2019.

Foto fra tidligere BUO-ungdomstur til Uganda

Turen går til Kamuli-distriktet, hvor du og 19 andre unge bl.a. får mulighed for at prøve kræfter med skoleundervisning, en lokal børnelejr og opsætning af fodboldmål. Vi kommer til at møde og samarbejde med flere ugandere, der er involveret i Hopes lokale arbejde. Herudover byder turen på fælleskab, naturoplevelser og spændende kulturmøder.

Du kan læse mere om arbejdet på Hopes hjemmeside.

Forberedelse og forventninger

Forud for turen vil du og resten af teamet mødes på en ”bootcamp” d. 14. -15 juni (d. 15. er obligatorisk), hvor I sammen forbereder turen og modtager undervisning. Efter turen bliver der mulighed for at komme rundt i landet for at fortælle om jeres oplevelser og opmuntre andre danske børn og unge til at engagere sig.

Da kristendommen er kulturelt anderledes i Uganda, forpligter du dig som deltager til ikke at ryge tobak eller indtage alkohol på turen.

Alle medlemmer af BUO mellem 16 og 29 år kan søge om at deltage. Max deltagerantal er 20 personer.

Send en kort ansøgning

Er du interesseret, så send en kortfattet ansøgning til BUO. Er du under 18 år, skal dine forældre eller værge bekræfte, at du må deltage.

I ansøgningen skriver du følgende:

-        Et par linjer om dig selv

-        Et par linjer om din motivation for at komme med på teamet

-        Din alder, dit fulde navn (som det står i dit pas) og mobilnr.

-        Navn på menighed og/eller den børne- og ungdomsforening du kommer i

-        Navn, mailadresse og mobilnr. på en forælder/værge, hvis du er under 18 år

Ansøgning sendes til Anika Follmann anika@buo.dk, mrk. med emne BUO ungetur19

Pris og info

Egenbetaling: 5000 kr., som bliver opkrævet senest d. 26. Juni 2019.

Depositum: Efter din tilmelding vil du blive opkrævet 1000 kr. i depositum.

Hver deltager sørger selv for vaccinationer og rejseforsikring.

Mere detaljeret information følger.

Klara Falch Madsen og Sigurd Fausholt er turledere.

Læs om vores tur i 2017 her