Børn og unges seksualitet

Hvordan kan ledere og forældre være en støtte? Noter fra oplæg ved Marianne Martinsen på BUO’s inspirationsdag den 2. april i Kolding

Marianne er uddannet sundhedsplejerske og skribent på adamogeva.dk. Hun er gift og mor til 4 børn I alderen 14-21 år.

Hendes erfaringer og perspektiver på emnet, baserer sig på samtaler med børn og unge gennem sit arbejde og som mor.

Børns og unges seksuelle udvikling

Seksuel sundhed indebærer en positiv tilgang til menneskelig seksualitet og er en essentiel del af den reproduktive sundhed.

Mennesker er forskellige og seksualiteten kommer til udtryk på forskellige måder. Det gælder også for børn. Derfor er følgende karakteristika også generelle perpektiver og altså noget der kan variere fra barn til barn. Inspireret af Carsten Hjorth Pedersens piece om samme emne.

5 – 7 år:

-       De fleste børn har tilegnet sig et nogenlunde konstant kønsbegreb.

-       De har forståelse for at kønnet ikke lige pludselig forandrer sig.

-       Barnets opfattelse af kønsrollerne ret stereotyp.

6-11 år:

-       Normalt ikke fokus på at vise deres kønsorganer eller ville se andre nøgne. De udforsker mere det seksuelle på egen hånd.

-       Drenges og pigers forskellige seksuelle adfærd træder tydeligt frem. Drenge er mere udfarende og åbenmundede om det seksuelle. Piger udvikler ofte et sensitivt og stemningspræget forhold til det seksuelle.

-       Behov for at uddybe emner som hygiejne, pubertets udvikling og forelskelse. Det er vigtigt Ikke at forcere snakkene, men gribe dem hvis de byder sig.

-       Ikke unormalt at det seksuelle aspekt ligger lidt i dvale – ingen interesse for det modsatte køn og piger/drenge er ulækre).

-       Perioden ophører når børnene nærmer sig puberteten. Her vågner interessen for krop, det andet køn og seksualitet. Det kan dog være svært for piger, der kommer tidligt i pubertet (9-10 år) at forstå og forholde sig til de følelser de pludselig kan opleve. Pludselig forelskelse i en måske noget ældre fyr, her må den voksne være ansvarlig og kunne rumme barnets følelser.

-       Det kan indimellem være godt at dele børnene op i drenge/pigegrp. da der også i denne periode er stor forskel på pigers og drenges udvikling og opmærksomhed på krop og følelser.

12-15 år (pubertet):

-       Vigtig at forsøge at tale med barnet om konkrete emner, der har med kroppen og seksualiteten at gøre (menstruation, sædafgang, onani, pornografi og seksuelle afvigelser). Nogle vil være meget generte, mens andre vil være mere åbne for at snakke om disse ting. Det vigtigste er her at der skabes en åbenhed fra de voksnes side om disse emner. Her kan forældre, skole og klubledere supplere hinanden.

-       Pigerne begynder at se på sig selv som typisk feminine og drengene betragter sig som typisk maskuline.

-       Drengenes seksuelle følelser retter sig meget imod kønsorganer og udløsning hvorimod pigernes seksualitet bliver mere diffus. De fokuserer på og længes mere efter ømhed og hengivenhed.

-       Der er store individuelle forskelle på pigers og drenges seksuelle udvikling, og det er vigtigt for både drenge og piger at finde ud af at det modsatte køns seksualitet er anderledes end deres egen.

-       Naturligt behov for at lægge afstand til især forældrene men også til andre autoriteter, hvilket er nødvendigt for at blive selvstændig. Det betyder ikke at de kan undvære forældre og andre autorieteter. Det er derfor vigtigt, at de voksne signalerer, at den unge altid kan komme med spørgsmål, bekymringer etc., så de ikke går selv med tankerne og tingene udvikler sig i negativ retning.

Min egen erfaring er at jeg har været alt for lidt bevidst om at tale med mine børn om disse emner, selvom jeg alt andet lige måske er mere åben om det end så mange andre. Jeg har været bange for at forcere noget.

16 år:

-       De fleste er kommet i puberten og præges af følelsesmæssig usikkerhed. Hvem er jeg, hvad føler jeg, hvad mener jeg? Tilværelsen kan i perioder føles meget overvældende.

-       Voksne må forsøge at rumme de unge og udruste dem.

-       Vigtigt fortsat at tale med den unge om køn og seksualitet og undgå at tro at det er der andre voksne der tager sig af.

-       De fleste kommer til at tage stilling til spørgsmålet om sex før ægteskabet. Her er det også afgørende at de voksne tager ansvar og taler med de unge om at tage stilling til dette spørgsmål.

-       Voksne må hjælpe den unge med at sætte grænser. Fx. have regler hjemme ifht. Kærestebesøg, sove sammen, ferier alene.

 

Hvad er vores ansvar som kristne forældre og ledere ift. Sund seksualitet?

I samtaler med børn og unge på skolerne, oplever jeg, at de børn som har et dårligt selvværd oftere er ”tidligere ude ” I forhold til seksuel debut og udsættelse for diverse overgreb. De ”sælger” så at sige sig selv. Det lave selvværd får dem til at søge anerkendelsen fra andre ved at indlede forhold tidligt og typisk går de for hurtigt og for langt frem ift. seksuelle handlinger. De har ofte sværere ved at mærke egne grænser og kommer måske til at sende signaler der kan misforstås af omgivelserne.

Denne kultur og seksualiserede verden fordrer, at forældre og ledere er et modstykke og en modkultur. Det starter med, at vi som forældre skaber en god stærk, tæt og kærlig relation til vores børn, så de kommer til at hvile i sig selv og får oplevelsen af at de er elsket lige præcis som de er. De skal hvile i at de ikke skal leve op til noget eller præstere for at blive elsket. Dette vil også give barnet/den unge en sund opfattelse af egen krop, så de i bund og grund er tilfredse med sig selv både udenpå og indeni.

 

Eksempel fra “Adam og Eva” - Pige med manglende selvværd, som søger bekræftelse i det seksuelle

 “Jeg har haft en kæreste, hvor vi har rørt ved hinanden (vi er ikke sammen længere. Jeg har en anden opfattelse om, hvornår jeg skal have sex og hvordan, end hvad min klasse synes. Jeg har prøvet et par gange omkring forskellige emner, hvor jeg har været lidt dårlig og jeg har fået kommentarer omkring det.

Så jeg har tænkt på at have sex med en af mine venner. Vi er ikke helt tætte venner, men han har gjort det før og vi har snakket om det, fordi når jeg skal gøre det med min kæreste, vil jeg gerne være forberedt, så jeg ikke er elendig og han synes, at jeg er dårlig. Så, er det forkert, at jeg mener på den måde og burde jeg bare vente og se, når jeg får en kæreste? Eller er det forkert, at jeg gerne vil være god i sengen, når det endelig sker med en kæreste??

Kh. Babe, 14 år”

 

Jeg møder mange piger i skolen, der ser rigtig godt ud, men som scorer utrolig lavt på, hvordan de selv synes de ser ud. De bliver aldrig tilfredse med sig selv. 

 

Eksempel fra “Adam og Eva” - Hvad stiller jeg op, når min selvtillid svigter?

Hej. Jeg er en pige på 15 år. Mit store problem handler om min selvtillid. Jeg har læst om selvtillid og selvværd herinde, men jeg synes ikke rigtig det hjælper mig. Jeg har mange gode veninder, som tit fortæller mig, at jeg har noget smart tøj på, er smuk, dygtig osv. Jeg har aldrig prøvet at være udsat for mobning eller andet.

Trods min dejlige hverdag mangler jeg selvtillid, og det er efterhånden blevet et stort problem. Jeg er meget sent udviklet og har først fået min menstruation for få måneder siden. Jeg har stort set ingen bryster, kan lige passe den mindste BH. Derfor ligger min selvtillid et meget lille sted, og det har helt klart startet min usikkerhed. Jeg har tit været meget ked af det og deprimeret over, at jeg så anderledes ud. Jeg fokuserer desværre meget på min krop og jeg føler mig lille og tynd i forhold til mine veninder, som jeg ofte ser som perfekte.

Den smule selvtillid, jeg har, er "opbygget" af min stil. Jeg har min egen stil og den hjælper mig nogen gange med at acceptere mig selv. For når jeg tager mit ynglings tøj på, føler jeg mig rimelig selvsikker. Men så snart jeg tager tøjet af, svigter den. Jeg har flere gange været ved at bryde ud i gråd fx. i idræt. For mig hjælper det ikke at kigge mig i spejlet og fokusere på det positive ved mig selv, for jeg ser oftere det negative. Jeg er slem til bare at kritisere mig selv hele tiden. Altså sige, at jeg er et "misfoster" osv. Mine veninder udbryder hver gang, at det betstemt ikke passer og muntrer mig op. Det betyder meget for mig, og de hjælper mig så godt, de kan. Men da jeg heller ikke har haft en kæreste, siden jeg var 10 år, så hjælper det heller ikke.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere, håber du måske kan give mig nogle råd?

Hilsen xxx

 

Et sundt kropsideal går forud for en sund seksualitet. Helt fra vores børn er små, må vi som forældre signalere, at der ikke er noget skamfuldt ved kroppen. At vi er skabt af Gud med en fantastisk krop, som vi kan bruge til ære for Ham.  

Når det så er sagt, er der store udfordringer selv for børn helt ned i de små klasser. Det er her de begynder at spejle sig rigtig meget i hinanden og blive bevidste om hvordan de ser ud og hvordan de virker på hinanden. Særligt de sociale medier forstærker denne problematiske kultur.

 

TV og sociale medier præger børn og unges syn på sig selv

I medierne er der ofte en syg dyrkelse af det individuelle og af kroppen i sig selv. TV-udsendelser  som børnene ser uden vi ved det, Facebook som præger deres syn på sig selv og udfordrer de værdier vi som forældre gerne vil præge dem med.

Prægningen fra medierne er enorm og forældre og ledere er oppe imod stærke kræfter. Det er afgørende, at forældre og ledere taler med børnene om, hvad de ser på de forskellige medier og viser ægte interesse. Tal med børnene om, hvad det er for værdier disse programmer videregiver om kroppen og synet på menneskeværd.

Grænsesætning ift. (for)brug af TV og social medier er afgørende som forældre og ledere at forholde sig til. Her må vi først og fremmest selv gå frem med et godt eksempel og vælge de programmer fra i TV som vi ved har en negativ indflydelse på vores liv.

Jeg oplever, at en ny opmærksomhed på medieområdet både indenfor kristne- og verdslige kredse. Fx. er man på nogle efterskoler begyndt at lave obligatorisk mediefag, hvor de unge lærer, hvordan man færdes på nettet. Sex og samfund har også lige lanceret en mediekampagne.

Flere undersøgelser fra bl.a. Børnerådet peger på udfordringer med mistrivsel og mobning i forbindelse med børn og unges brug af sociale medier. Derfor skal eleverne for eksempel arbejde med hvilke billeder, man deler af sig selv og andre, hvordan man kommenterer andres opslag, og hvordan man beskytter sit privatliv, så kun ens venner kan se de billeder, som man lægger op.

“Danmark er det land i Europa, hvor børn er tidligst på sociale medier og bruger det mest. Derfor er det vigtig, at børn lærer at passe på sig selv og hinanden og lærer at gøre sociale medier til et godt sted at være for alle. For oplevelser på sociale medier – både de gode og de dårlige - har en betydning for, hvordan vi har det”, siger Marianne Lomholt, Børnerådet.

De sociale medier har født en “selfies-kultur”, som fordrer at voksne er tydelige og taler med børnene om påklædning og hvilke signaler man sender, hvad det er for et selvbillede selfies giver, hvordan og hvem vi har lyst til at spejle os i.

Desværre oplever jeg mange børn og unge give udtryk for, at de ikke tør eller har lyst til at spørge deres forældre om emner om  krop og seksualitet. Jeg oplever, at de unge jeg snakker med på skolen ikke taler dybere med deres forældre, trods det at de gerne vil tale med forældrene om fortrolige emner som fx. seksualitet.

Eksempel fra “Adam og Eva” – samtale med forældre

 

”Jeg er en 13 årig pige som gerne vil udvikle sig fordi mine veninder også er det. 
Nogle gange føler jeg mig udenfor fordi jeg også gerne vil udvikles.
Jeg har rigtig svært ved at tale med min mor om det.
Så du kunne måske give mig nogle gode råd .
Kh xxx”

 

Det er godt at tage de personlige snakke når muligheden byder sig og jeg tror også at vi som forældre skal turde byde mere ind og spørge konkret og interesseret ind til børnenes liv i respect for deres grænser.

 

Grænser og rammer

Kirken og kristne ledere har noget særligt at byde på ind I en tid med megen rodløshed. De kan sætte nogle grænser og rammer op for barnet og den unge, som er afgørende for en sund udvikling på alle områder – også det seksuelle. Der er brug for at de unge forstår at grænser ikke handler om begrænsning af vores frihed, men om at værne om vores liv og krop.

Som forældre skal vi balancere mellem at være en modkultur til den grænseløse seksuelle frihed der lever i vores samfund og samtidig signalere, at seksualitet ikke er noget skamfuldt eller forkert. Det er tværtimod noget vigtigt og dyrebart, som vi skal værne om.

 

Når alt kommer til alt, så kan vi ikke styre de unge og de valg de tager. Vi kan ikke trække beslutninger og fornuftige valg ned over dem, hvis de ikke vil. Som forældre må vi give slip og turde slippe kontrollen, da det er afgørende for at vores unge kan komme til at stå på egne ben. Men vi skal støtte dem og være tydelige alt hvad vi kan. Det gælder først og fremmest ift. at få et personligt forhold til Jesus, så voæ mange ting nemmere lægge sig til rette I deres liv og de vil opleve troens rammer som en beskyttelse frem for en begrænsning.

 

Hjælp og inspiration

·      ”Hvordan tale med børn og unge om sex”

Piece af Carsten Hjorth Pedersen, Kristent Pædagogisk Institut

Bestilling: http://www.kpi.dk/udgivelser/boeger-og-haefter.aspx

 

·      www.adamogeva.dk

Brevkasse og temaer og følelser, krop og sex

 

 

·      http://www.cur.nu/

Center for ungdomsstudier